My status
Forsiden
Dykker Safari
Dagsture
Kursus


Snorkel Ture
Hotel
Nyheder
Links
E-MAIL

 



Diving in Thailand  Dykning i Thailand  Dykning i Thailand  Dykking i Thailand

MAPS and Shop Location 

Phi Phi Island - Overnight

DAGSTURE | Fartplan/Bestilling


Fredag

07:00-08:00

Du bliver hentet på hotellet. Transporten til Chalong Bay der tager ca. 30 minutter foregår over den sydlige del af Phuket og vi kører bl.a. igennem et lille bjerg- og regnskovsområde.

08:00

Afgang fra Chalong med vor dykkerbåd.

08:30

Let morgenmad og velkomstbriefing med orientering om båden, sikkerhedsrutiner, inddeling i dykker- og snorkelgrupper.

09:30

Første dyk på KING CRUISER

11:30

Så er der frokost

13:00

Andet dyk: Bida Noi Island

14:30

Frisk frugt og snacks

16:00

Tredie dyk: Bida Nok

18:00

Aftensmad

19:30

Fjerde dyk: Natdyk

21:00

Vi sejler ind til paradisøerne og tjekker ind på vort beach-hotel

21:30

Resten af dagen er din egen.

Lørdag
08:00 Checkout fra hotellet og måske en lille morgendukkert?
08:15 Morgenmad i restaurenten
09:00 Femte dyk: ved Phi-Phi
10:30 Frisk frugt og snacks
11:30 Sjette dyk: Anemone revet
12:30 Så er der frokost igen
14:30 Syvende dyk: Koh Dok Mai
16:30 Retur til Chalong på Phuket Island. Derefter tilbage til hotellet.
Ovenstående skema er kun vejledende. Steder og tider bliver måske ændret afhængigt af de lokale forhold.

Vore "Phi Phi Overnight" gør din dykkerdrøm til virkelighed! Vi tager dig med på en 2 dages dykkersafari til verdensberømte Phi-Phi øerne med vor specialbyggede dykkerbåd. Afgang hver fredag morgen, retur lørdag eftermiddag. Vi bor i rigtigt gode bungalower, som ligger pragtfuldt tæt på stranden. Dette er en fantastisk tur for hele familien, også for de som ikke dykker, men som vil nyde solen og den smukke natur - og snorkle og svømme.

Inkluderet i prisen er transporten fra Patong, Karon og Kata. 6 dyk, flasker og bly. Overnatning i twin shared bungalows på Phi-Phi, kaffe, te, frisk frugt, vand og læskedrikke på båden, samt alle måltider. Alle bungalower har aircondition, toilet med bruser og køleskab. En omfangsrig morgenmad serveres inden dykkene starter igen om lørdagen.

 

Dykkerstederne

Bida Island: Koh Bida Noi og Koh Bida Nok

Live-aboard Diving: luxury liveaboard dive cruise on MY Viking

Bida Island: Koh Bida Noi og Koh Bida Nok
Dybde 10 til 28 meter

Disse to øer er blandt favoritterne af vores dykkersteder og vi finder dem syd for Phi-Phi Lee hvor de stiger lodret op af havet. De mest farverige koraller finder vi på 10 til 20 meters dybde, hvor også blæksprutter, tusindvis af fisk og den venlige og graciøse leopardhaj holder til. Fiskene her er virkelig nysgerrige, Og hvis du er rigtig heldig kan du få lov at opleve hvalhaj herude, verdens største fisk - oftest på mellem 8 og 10 meter! Hvalhajen trives godt i det planktonrige vand mellem de to Bida øer.

 

Maya Bay, Phi Phi Lee

Dybde 10 til 24 meter

Her er bugten hvor du finder "The Beach"! Landskabet er utroligt smukt: Bugten er omgivet af stejle kalkklipper der stiger lodret op af vandet og bugten i sig selv tilbyder koralrev med mange tropiske fisk og meget roligt vand - helt ideelt for snorklerne. (Hvis du nu sidder og tænker på den spændende hajscene fra The Beach må vi beklage at vi ikke kan tilbyde sådanne hajer her - kun de mere fredelige udgaver!). Maya Bays ene side tilbyder lodret vægdykning med masser af bl.a. zigzag østers samt grotter der kan og vil blive udforsket. På den anden siden af bugten begynder dykket ved et koralrev hvor vi ofte møder skildpadder som uforstyrret og mageligt spiser blandt korallerne. Derefter går undervandsformationerne over i større kampstenslandskab med store viftekoraller samt blødkoraller i alle farver. Den skønne, kridhvide strand inde i bugten ligger godt beskyttet og tilbyder perfekte forhold for afslapning mellem dykkene, og for super snorkling og badning for vore "ikke-dykkere".

 

Koh Samah Bay

Live-aboard Diving: luxury liveaboard dive cruise on MY Viking

Dybde 10 til 22 meter

Dykket starter fra vestsiden af bugten på ca. 9 meters dybde. Vi følger klippevæggen videre ned til ca. 18 meter. For enden af væggen er der en stor kløft overbegroet med blødkoraller i alle farver og med store viftekoraller. Kløften er stor nok til at vi kan svømme igennem. Klippevæggen har et enormt udvalg af plante- og dyreliv. Specielt blåstribet englefisk, sommerfuglefisk samt røde koralørred finder vi her.

 

Anemone Reef

Dybde 5 til 28 meter

Her finder vi to klipper som starter ca. 5 meter under havoverfladen. Skønne, blødkoraller i alle verdens farver samt anemoner i tusindtal breder sig udover klipperne med et helt utrolig rigt marint liv omkring sig. Tusindvis af fisk er rundt omkring dig mens du svømmer gennem kløfter og rundt om klipperne! Dragefisk finder vi i hobetal og du vil med stor sandsynlighed møde både skorpionfisk og flere af de mere end 4 arter af muræner der lever her.

 

Shark Point

Dybde 10 til 18 meter

Dette er en af de mest populære dykkerdestinationer vi har at byde på! De allerfleste kommer her for at opleve den venlige og helt ufarlige leopardhaj. Leopardhajen er utrolig venlige og tålmodige og nogle gange ligefrem nysgerrige, så her er gode muligheder for helt specielle billeder! Men Shark Point har mere end leopard hajer. Her finder du flere arter af havslanger, muræner og vi har flere gange mødt helt unge eksemplarer af nurse haj som er noget af det sødeste i en størrelse af bare 40 til 50 cm! Derudover kommer så helt sikkert mange muræner, dragefisk, utallige anemoner med klovnfisk der vil komme op og hilse på dig når du svømmer forbi. Helt uforglemmeligt!

 

King Cruiser Vraget

Dybde fra 8 til 30 meter

Phukets nyeste dykkerattraktion er det store passagerskib "King Cruiser" som sank i maj 1997, ikke langt fra Shark Point og Anemone Reef. Skibet kunne tage op til 1000 passagerer og var tidligere en bilfærge, hele 85 meter lang! Vraget ligger nu fra lidt over 30 meter op til omkring 8 meter, hvilket gør det perfekt for dykkere på alle erfaringsniveauer. Vraget tiltrækker stimevis af fisk og på øverste dæk finder du mange små blæksprutter. Mange dragefisk gemmer sig rundt i vraget og en 1½ til 2 m stor koralbars er flyttet ind i maskinrummet og på bildækket... Dette bliver spændende!

 
 
Scandinavian Divers

Diving in Thailand  Dykning i Thailand  Dykning i Thailand  Dykking i Thailand

MAPS and Shop Location 
Updated Thursday, February 18, 2010

Scandinavian Divers - Phuket - Thailand © 1997
43/49 Viset Road, Chalong, Rawai, Phuket 83130, Thailand
Phone: (+66)76-383 052 or (+66)76-383 791 • Fax: (+66)76-383 312

diving, dive courses, snorkel trips, day trips, liveaboard trips, Similam trips, Burma Trips - all for you.
Web design Andaman Graphics Phuket